Kranio-Sakral Terapi (KST) er en blid, præcis og effektiv behandling, hvor terapeuten diagnostiserer klientens problematikker, og arbejder med kroppens egne ressourcer for at påvirke kroppen til selvhelbredelse.

Kranio-sakral terapi består af en række unikke værktøjer, som meget præcist og effektivt hjælper nervesystemet, og kroppen til en bedre funktionsdygtighed. Kranio-sakral terapi arbejder med kroppens strukturer og funktioner, og er et fantastisk redskab til at hjælpe nervesystemet (nervesystemet er involveret i alle aspekter af vores liv). Derfor har det store konsekvenser, hvis nervesystemet ikke fungerer optimalt.

Less is more – dette er et grundprincip indenfor kranio-sakral terapi. At jo mindre kraft vi benytter, jo lettere er det for kroppen at tage imod behandlingen, og dermed hjælpe den tilbage mod bedre balance og funktion. Vi tvinger ikke kroppen til noget – vi assisterer og guider den.

Behandlingsformen udspringer fra en osteopatisk (manuel medicinsk) metode, der har dokumenteret en bevægelighed mellem kranieknoglerne. Disse opdagelser førte til skabelsen af en række teknikker, som blev en del af den osteopatiske behandlingsform.

Behandlingen går ud på at løsne spændinger i bindevævsmembranerne inde i hovedet, eller bindevævet omkring rygmarvens nerve, der muliggør en dyb, varende afspænding af musklerne i nakken og ryggen som hæfter til hvirvlerne.

ET BLIDT ALTERNATIV TIL FYSIOTERAPI OG KIROPRAKTOR
Ved at bruge forskellige blide behandlingsmetoder, hjælper jeg dig effektivt til at genfinde din kropslige balance, så du igen kan opleve smertefrihed og få mere energi og overskud i dagligdagen.
De behandlingsteknikker, som jeg anvender i min klinik, er fysisk rettede mod din krop, men har alle den positive sidegevinst at de fremmer et psykisk velbefindende.

Kranio-Sakral Terapien arbejder med knogler, membraner (hjernehinder), cerebrospinal væske (hjernevæske), muskler, bindevæv og organer, som har indflydelse på nerve-, hormon- og immunsystemet. Kranio-Sakral terapi systemet er med til at støtte fysisk op om hjernen og rygmarvens nerver. Hjernevæsken fungerer som en hydraulisk støddæmper som beskytter hjernen, men den er også nødvendig for, at hjernecellerne kan få næring og udskille affald.

Kranio-Sakral terapi hjælper kroppen til en bedre holdning, og medvirker til en reduktion af smerter.

Terapeutens blide tryk hjælper klientens krop til selv at rette ubalancer, som kan være opstået efter eksempelvis fødsel, ulykker, chok eller sygdom. Ubalancer kan også være gradvist opstået i forbindelse med en dårlig kropsholdning, forkert arbejdsstilling, eller gentagne ensformige bevægelser (som f.eks. ved muse-arbejde eller sport).

Reaktioner på behandlingen

Når kroppen begynder at slippe stress og spændinger, samt reparerer på fysiske skader, kan der medfølge tegn på udrensning, f.eks. en forbigående træthed eller lignende. Disse reaktioner aftager hurtigt, og bliver som oftest erstattet af en følelse af velvære og fornyet energi.

SE PRISER PÅ KRANIO SAKRAL TERAPI