Den første gang tager vi en uddybende samtale om årsagen til, at du er kommet. Vi taler om, hvilke symptomer og ubalancer du har, således at jeg kan danne mig et indtryk af problemets art og omfang.

Desuden er det vigtigt at få afklaret, hvad dine forventninger er, og hvad jeg kan tilbyde dig mm. På denne måde får jeg information om, hvad der skal arbejdes med, og om det er den rette behandling eller du skal henvises til anden form for behandling. Men det er faktisk først, når behandlingen går i gang, at den egentlige ”samtale” starter. En behandling er nemlig en levende proces alt efter hvad din tilstand er, og hvordan kroppen tager imod behandlingen.

Kranio Sakral Terapi er en alternativ kropsterapi med meget blide tryk på knoglerne i kraniet, ansigtet, rygsøjlen og korsbenet, som hjælper med at fjerne spændinger og blokeringer.

En behandling varer 60 min. hvoraf ca. 10 min. er samtale. Det er vigtigt at drikke godt med væske både før og efter behandling.

Behandlingen foregår for det meste, hvor du ligger på en behandlerbriks fuldt påklædt gerne med et tæppe over dig. Det er vigtigt at ligge godt og behageligt, så du rigtig kan nyde den dybe afspænding, som behandlingen giver. Ofte vil du komme i en behagelig afslappet tilstand som i dyb meditation – denne tilstand hjælper kroppen til at regenerere. Nogle gang vil der være behov for, at jeg arbejder direkte på huden.

Som afslutning ligger du et par minutter for at vende tilbage til den pulserende verden.

Ved hver behandling gælder det, at du får anvist øvelser og vi taler om, hvad der skal til af ændringer i dagligdagen – arbejdsstillinger, motion, mad mm.