Vil du skabe forandringer i dit liv?
Hypnoterapi er en dejlig blid terapi form og er velegnet til voksne, unge og børn, som vil ændre vaner og mønstre.
Hypnoterapi/hypnose kan bruges ved alle former for ønskede forandringer. Forskning viser, at det har god effekt ved en lang række fysiske lidelser og psykiske problemer. Det kunne være inden for flg. områder:
- Afhængighed (af mennesker, stoffer, mad osv.)
- Lavt selvværd
- Fobier
- Eksamensangst
- Spiseforstyrrelse
- Skyldfølelse
- Bearbejde traumatiske oplevelser
- Lindring af smerter
- Søvnløshed
- Øge koncentration
- Stress
- Jalousi
Men hvad er hypnose egentlig og hvordan virker det?
For at forstå hypnose skal man skelne imellem hypnose og trance. Trance er en afslappet tilstand, den helt almindelige velkendte “halvsovning” et sted imellem vågen og søvn, mens hypnose er en række psykologiske teknikker, som kan udøves under trance.
Hypnose kan sjældent stå alene, hvis du skal opleve en varig forandring. Derfor består hypnoterapi af både hypnose og terapi.
Hypnose sker ved, at jeg guider dig i en afslappet tilstand (trance), og dernæst giver jeg dig positive forslag til din underbevidsthed alt afhængig af problemets karakter. Du er altså typisk helt til stede og kan høre det, der bliver sagt. Du kan bevæge dig, du kan tale, og du kan sågar afbryde hypnosen uden hjælp fra en hypnoseterapeut.
I trancetilstanden bliver din underbevidsthed mere vågen og opmærksom, og der er adgang til lagre i din hjerne, som bevidstheden normalt ikke har kontakt til. En person i trance har nemmere ved at modtage hjælp til at ændre tanke- og handlemønstre. Det er også muligt at opnå indsigt i sammenhænge, som den vågne hjerne ikke tillader adgang til.
Hypnoterapi kan kun ændre på det, klienten ønsker, der skal ændres på. Underbevidstheden lytter til det, som bliver sagt og vurderer om hypnotisørens forslag skal integreres eller forkastes. Hvis et rygestop ikke virker, er det fordi underbevidstheden ikke ønsker at stoppe med at ryge.
Jeg er certificeret hypnotisør/hypnoterapeut og uddannet hos Human Education Group læs mere på www.heg.dk.